Event af Mia Safehaven
Afdødekontakt og Lydhealing

Afdødekontakt og Lydhealing
Heidi Haslund Lauritsen og Mia Safehaven har arrangeret en aften, hvor du har mulighed for at få lindring eller at få forløst nogle af de følelsesmæssige blokeringer, du måtte have i dit liv.
Vi starter med afdødekontakt, da vi oplever, at det kan være meget healende at komme i kontakt med sine kære, der er gået bort. Mange finder fred og ro, og kan gå videre i livet lidt lettere, end da de kom.
Vi skal her sige, at det ikke er alle der kan nå at få kontakt, da der er begrænset tid, men at opleve, at der er et liv efter døden, eller temaer du måske selv kender i dit liv, kan i sig selv være healende at være med til.
Herefter vil vi lave en længere lydrejse/ lydhealing for alle deltagere, som også er en holistisk tilgang til sundhed, der kan afhjælpe stress og andre ubalancer i vores krop og sind. Lyd har enormt indvirkning på os. Både lyde og støj vi ikke vil have, men også lyde vi savner at høre. En lydhealing er en rejse indad, der forbinder os gennem sanserne til vores tanker, følelser, minder og erindringer, det er derfor muligt at komme i kontakt med de dybere lag og slippe det, der dukker op, for at hjælpe kroppen med at genfinde roligere indre tilstande. Under lydhealing kan du opleve en meditativ afslappet tilstand, det kan være du falder i søvn, og det kan også være du har lyst til at åbne dine øjne. Det er helt okay.
Vi vil glæde os til en aften fuld af kærlighed og nærvær
Alle er velkomne.
Køb din billet her: https://place2book.com/da/sw2/sales/2290sl4ghz
